For ansøgere
DrømmepuljenProjektstøtteKan vi få støtte?Tjekliste for ansøgningUdbetaling af støtteHent logoFAQ
Log ind
Ansøg

Koncert med Angående Mig

Tuborgfondet inviterer til koncert med Angående Mig.

Dato

15.06.2024

Tidspunkt

16:30-17:30

Sted

Nørregade 35, Allinge, Bornholm

Angående Mig har med hastige skridt besat den danske scene med sin helt egen lyd, der blander hiphoppens tunge 808, singer/songwriterens akustiske guitar og punkens absolutte vrede og desperation, der tvinger enhver lytter til rent faktisk at lytte. 

Angående Mig høstede ros og blev i Politiken kaldt ”den mest intense nye danske pop-stemme” da hun i 2020 udgav sin på én gang vrede og nærværende debut-EP KUNSTEN AT LADE SOM OM. EPen indeholdt bl.a. radiohittet “jeg elsker alt hvad du hader ved mig” og den anmelderroste “vrede kvinder”.
I 2021 udkom den opfølgende EP “alt det jeg alligevel ikke tør sige”, der med sange som “BLOMSTER I LAKKEN” og “POLYFILLA AF LIGEGYLDIGHED” gjorde det klart for enhver, hvilken bramfri kunstner Angående Mig er. GAFFA kårede begge EPer som blandt de 20 bedste danske albums i henholdsvis 2020 og 2021.

Tidligere på året udkom første-singlen til det spritnye album, ”mor R stærk” – og kort før sommeren landede anden-singlen, “Sommerfugl”, som blev P3s uundgåelige. Nu er hun aktuel med sit længe ventede debutalbum ”MANDEN I MIG”, der med et tilbageblik i sin egen provinspubertære virkelighed, fortæller en historie om køn, opvækst, sex, forfald og stolthed. Med lån af den kristne liturgi som metaforramme og med Niels Hausgaard og Anna Juul som gæstemedvirkende på pladen, viser Angående Mig den bio-politiske virkelighed i sin egen stavnsbundne og kønnede kamp.

Den står traditionen tro på viden, kunst og unges drømme, når Carlsbergfamilien – bestående af Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Tuborgfondet – inviterer inden for til debatter, forskersamtaler, kunstperformances, koncerter og ikke mindst rum til fordybelse og eftertanke på årets Folkemøde. Mød os på Carlsbergfamiliens plads og telt i Nørregade 35

Du kan møde:

Angående Mig

Sanger og musiker